Book dansemusik - book band - book musik til festen - book livemusik - book band

 << Tilbage til bandet

 

Erik Gaden Jensen
BEMÆRK: Erik er efter lang og tro tjeneste stoppet i Hound Dogs og afløst af vores nye mand, som også hedder Erik Jensen. Beskrivelse og billeder af hans grej følger senere.

Erik Gaden Jensen indledte sin karriere på de skrå brædder, som 15 åring guitarist helt tilbage sidst i 60'erne. Han har siden optrådt i utallige sammenhænge i det nordjyske musikliv. Spillet med "Gud og hvermand" i bands som f.eks. Coins, Peace, Hirtshals Bigband, 4 x Jensen, Sunnyboys, MacBand, Norfolk og Clock Rock Bluesband.
Musikgenrerne har spændt vidt. Helt fra beat, over rock, blues, folk, bigband-jazz, suppe/steg/is - musik, frem til den blanding af 60'er inspireret dansemusik Erik i dag fortrækker at spille sammen med gutterne i Hound Dogs.

Erik har en fortid som tømrer, men er også seminarieuddannet lærer med bl.a. musik som liniefag. Til dagligt arbejder han i en kombinationsstilling som lærer i folkeskolen og musikskolen.




 



Erik har spillet dansemusik, festmusik og 60'er musik i Nordjylland siden 60'erne

Eriks gear - mest for guitarnørder
Eriks favoritguitar er en Fender Stratocaster. Han har den både i en speciel Japan - udgave med Kahler vibrator, samt i en amerikansk Plus udgave. Begge har en lille hjemmelavet modifikation, som du kan læse mere om på nørdesiden.

Erik forsøger sig ind imellem med sin Gibson Les Paul Standard, men indtil videre er det ikke let at spore begejstring i hans udtalelser.
En gammel Höfner fra 63, er mere inde i varmen, men universalguitaren er stadig den modificerede Stratocaster.
Erik tester, låner, bytter, køber og sælger guitarforstærkere og grej i et omfang, der vil gøre selv en gammel jydsk handelsmand misundelig. "Se hvad jeg har købt" lyder det jævnligt, når han kommer slæbende med en eller anden gammel skrotbunke der engang har været en guitarforstærker. "Less is more" reciterer han, og det er der jo noget om. Nogle gange virker skrotdyngerne oven i købet, og andre gange siger den SKRAT og sender et lille røgsignal, inden den opgiver mælet. - Nå pyt, det kan fixes, og så sælger jeg den da bare og køber noget andet, lyder det.

 

<< Tilbage til bandet

Book band danseorkester book musikere book dansemusik book festmusik book danseorkestre book 60'er musik til fest og privat festen i Jylland, Nordjylland Midtjylland
Copyright hounddogs.dk